Introduktion til meditation
 


Center for Mindfulness & Meditation afholder kurser i en videnskabeligt veldokumenteret mantra-baseret form for meditation, der er en simpel mental teknik, der er let at lære og som kan integreres i en almindelig hverdag. Hvis man ikke tidligere har hørt om meditation kan det virke lidt fremmedartet og eksotisk. Meditation er da også omgivet med en del myter og anderledes traditioner om alt fra røgelsespinde til guruer.

Men effekten ved meditation kommer ikke ud af eksotiske ritualer. Alt hvad der kræves for at få effekt af meditation er regelmæssighed i udøvelse af meditationen og en bekvem siddestilling, som kan være alt fra yndlingsstolen derhjemme til pladsen i toget. Den største udfordring før man begiver sig ud i at lære at meditere er i virkeligheden evnen til at turde give slip. Vi er alle ofre for behovet for kontrol. Behov for kontrol dræner os for energi. Daglig praksis med meditation lærer os evnen at slippe behovet for kontrol.
 

Gevinsten ved at anvende meditation i dagligdagen er afspænding, mindre stress, mere energi og personlig udvikling. De positive effekter af meditation er dokumenteret i mere end 2000 videnskabelige undersøgelser verden over.

 



 

Vi har vænnet os til at holde vores sind og tanker i gang i næsten alle vores vågne timer. Vi går på arbejde, ser fjernsyn, underholder og underholdes. Vi er næsten konstant i gang med noget, eller på vej til noget. Vi er under konstant pres på vores job, forventninger fra familien, forventninger til os selv, for lidt motion, for lidt søvn, dårlig kost og de generelle

livsstilsvalg vi har foretaget. Vi tager os ikke tiden til at mærke efter, om vi er på den rette eller forkerte vej. Derfor akkumuleres stressen i os.

 

Tæller man minutterne på en dag, hvor man giver sig selv pusterum og lader sindet få ro til at bearbejde og reflektere over alle disse indtryk og kroppen ro til at restituere, er de ikke mange. Meditation hjælper til at fordøje indtrykkene og at bringe sindet til ro. Den virker som en mental pause i den strøm af tanker og mental aktivitet man oplever i hverdagen. Mange beskriver, hvordan de efter meditation har en oplevelse af at have tømt hovedet for tanker.

Hvor vanlige aktiviteter er udadvendte og ofte fyldt med tankespring om fortiden og fremtiden, så er meditation en indadvendt aktivitet. Denne indadvendte aktivitet virker som et anker til nuet, til en tilstand af væren i stedet for gøren. Det er i denne tilstand af væren at transformationen mod dyb afspænding sker, som en konsekvens af og udtryk for vores sande natur.

 

Meditation er ikke en trend eller et modefænomen. Det er en samlende betegnelse for en lang række teknikker, som har været anvendt og udviklet i mange forskellige kulturer og sammenhænge i årtusinder. Nogle former for meditation har vist sig at være specielt effektive. Disse teknikker benytter sig af et mantra. Et mantra er et lydord, som ikke har nogen specifik betydning og altså ikke associeres med noget specielt. Tænker man på ordet bil, hus, mor osv. så forbinder hver enkelt noget ganske bestemt med det enkelte ord, hvilket holder sindet på et aktivt niveau. Når man tænker et mantra, der ikke har nogen egentlig betydning, vil sindet altid søge mod mere stille niveauer og automatisk

falde til ro.

 

Mantra betyder sindets redskab. Altså et redskab som sindet anvender til at falde til ro. Man kan ikke tvinge sindet til ro, men man kan ved hjælp af meditation og anvendelsen af et mantra lave små lommer af 'ingen tanker', hvilket giver effekten af afspænding. Under meditation vil man således opleve en konstant vekslen mellem tanker og mantra, hvor

mantraet er ankeret, der bringer sindet tilbage til nuet og ned på mere og mere stille niveauer.

 

Introduktion til meditation

 

Baggrund for meditation

 

Hvordan meditation virker

 

Tidligere kursister om os

 

Forskning om meditation

 

Værktøjer meditation


© Copyright Woliba 2007 - relaxx.dk er en del af Woliba